Forsøget på at opnå graviditet

Så er det godt nok længe siden jeg sidst har delt et indlæg. Det er nok mest af alt fordi jeg ikke tænkte jeg havde noget spændende at skrive og som ville være interessant for jer at læse. Men til dem der har fulgt med i hele forløbet og til dem der måske støder på min blog og er i samme situation så synes jeg, at I fortjener en opdatering på hvor langt jeg er i processen om at opnå graviditet og drømmen om endnu et barn.

Status er den, at jeg siden sidste efterår begynde at prøve at opnå graviditet. Onkologerne henviste mig til fertilitetsbehandling da det skulle ske så hurtigt som muligt. Jeg havde første samtale med fertilitetslægen 2/1-19 og vi fik aftalt hvordan det videre forløb skulle være. Skæbnen ville dog at jeg nogle dage senere fandt ud af at jeg var gravid. Helt spontant og uden hjælp. Lykken var jo enorm. Tænk at jeg skulle være så heldig at få lov at få et barn mere og så helt naturligt. Nu lægerne inden kemo havde fortalt mig at hvis jeg ikke fik taget en æggestok ud ville jeg nok ikke have store chancer for et barn mere.
der gik dig kun et par måneder og jeg aborterede. Så hele møllen med fertilitetsbehandling startede igen. Lægerne anbefalede at jeg skulle i behandling for at opnå graviditet hurtigst muligt. De sagde jeg nok skulle blive det spontant igen, der er jo bare aldrig garanti for hvornår og om jeg ville nå det inden vinduet for pausering af tamoxifen piller udløb. Derfor lyttede vi til lægerne og startede fertilitetsbehandling.

Vi startede med insemination og dette forsøgte vi tre gange uden held. Derefter anbefalende de reagensglasbehandling såkaldt IVF, som betød, at jeg skulle tilbage på min forebyggende kræftbehandling i dobbelt dosis samtidig med, at jeg skulle tage hormoner for at modne flere æg. Hvad man dog ikke gør for drømmen. Jeg var igennem et forsøg med ægudtagning og selvom de ikke var imponeret over mængden på æg så lykkedes det at få nogle stykker ud. Denne proces synes jeg ikke var specielt sjov, ikke fordi det gjorde ondt for det gjorde det overhovedet ikke. Men jeg havde bare slet ikke lyst til at de skulle stikke i mig. Jeg besluttede her at det var det sidste jeg ville prøve, jeg ville altså ikke stikkes mere. Det viste sig at der var fem af æggene der blev befrugtet så lykken var jo stor og jeg fik lagt et tilbage. Dette satte sig også fast og udviklede sig helt som det skal. Det betyder, at jeg i dag er gravid i 29. Uge og venter et sundt og raskt barn til marts 😍  går på barsel på fredag så kan rigtig nyde jul og nytår. Andreas glæder sig meget til at blive storebror og det bliver fantastisk at se ham i denne rolle.
priser mig lykkelig for, at jeg er så heldig at få lov at være her endnu og over at få lov til at få et barn mere.

Så til alle der kæmper og har en drøm. Hold ud der er håb for at det kan lykkedes at få dem opfyldt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *